Blog

Natur og stress

Tidligere var vi meget mere i naturen og vi var mere i bevægelse. For de fleste af os, har det ændret sig. Vores arbejdspladser er rykket indenfor. Vi sidder foran en skærm i kunstig belysning det meste af dagen. Hvad mon det betyder for vores sundhed? Vi ved det faktisk ikke. Men der kommer mere og mere forskning, som underbygger det, vi allerede godt ved. Det er godt for os, at være i naturen. Vi får det bedre derude.

Hvad betyder naturen for os, når vi oplever stress?

Blot udsigt til natur kan lindre stress på få minutter. Vi oplever, at vores humør blive bedre. Fysiologisk kan det måles ved, at blodtrykket falder og hjertet slår langsommere. Naturen virker for os, når vi oplever stress – fordi vi oplever den som et trygt rum, hvor vi kan slappe af og give slip. Det mener Roger S. Ulrich, professor i arkitektur ved Aalborg Universitet og professor i Healthcare Facilities Design ved Texas A&M University.

Han har fremsat en teori om naturens stressreducerende virkning. Bestemte landskaber og naturtyper har været fremmende for vores overlevelse. Disse landskaber virker beroligende og kan dæmpe negative tanker, uden at vi nødvendigvis er bevidste om det. Landskaber med udsyn, nærhed til søer og vandløb og varieret vegetation har givet adgang til føde og beskyttelse.[i]

Roger S. Ulrich var en af de første til at lave egentlig forskning om naturens betydning for sundheden på hospitaler. I sit første studie fulgte han en gruppe patienter, der var indlagt efter en operation i galdeblæren. Han opdagede, at patienter med udsigt til træer havde kortere indlæggelsestid,  færre og mindre komplikationer efter operationen, og mindre behov for smertestillende medicin sammenlignet med de patienter, som kun havde udsigt til en bygning fra deres vindue (Ulrich, 1984)[ii].

I et senere eksperiment gav han patienter indlagt efter en hjerteoperation mulighed for at se på billeder af enten natur (vand og træer) eller abstrakt kunst. En kontrolgruppe fik ingen billeder. Forsøget viste, at den gruppe patienter, som så på fotos af natur, oplevede mindre angst og havde et mindre behov for smertestillende medicin sammenlignet med de to andre grupper (Ulrich, Lunden og Eltinge, 1993)[iii]. Roger S. Ulrich har derfor gjort det til sit livsværk, at bringe mere natur ind på hospitalerne. Han anbefaler haver eller atrium med træer, vand og naturlyde, akvarium i venteværelset og billeder af natur på væggene til gavn for både patienter, pårørende og ansatte.

Nyere studier finder også sammenhænge mellem ophold i naturen og lavere niveauer af fysiologisk stress. Et japansk studie fra 2009 placerede en gruppe personer i henholdsvis en skov og et bymiljø og målte niveauet af kortisol, blodtryk og puls hos deltagerne på stedet. Kortisolniveau, blodtryk og puls nåede signifikant lavere niveauer hos deltagere efter bare 15 minutter i skoven sammenlignet med bymiljøet[iv]

Der er stadig en masse, vi ikke ved. Hvor længe skal man for eksempel være i naturen for at få den bedste effekt? Hvilke naturtyper virker mest stressreducerende? Har det betydning, hvilken slags natur, vi er vokset op med?  Det kan også være svært at sige noget sammenfattende om studiernes resultater – blandt andet fordi naturtyperne i studierne er forskellige.

[i] Ulrich, R. S. (1983). Aesthetic and affective response to natural environment. Hum. Behav. Environ. Adv. Theor. Res. 6: 85-125.

[ii] Ulrich, R. S. (1984). View through a window may influence recovery from surgery. Science, 224: 42-421.

[iii] Ulrich, R. S., Lundén, O., and J. L. Eltinge (1993). “Effects of exposure to nature and abstract pictures on patients recovering from heart surgery.” Paper presented at the Thirty-Third Meeting of the Society for Psychophysiological Research, RottachEgern, Germany. Abstract in Psychophysiology, 30 (Supplement 1, 1993): 7.

[iv] Lee, J., B.J. Park, Y Tsunetsugu, et al. (2009). Restorative effects of viewing real forest landscapes, based on a comparison with urban landscapes. Scandinav. J. Forest Res. 24: 227-234

Udsigt fra Korshavn mod Ærø