Natur og stress

Natur og stress

Tidligere var vi meget mere i naturen, og vi var mere i bevægelse. For de fleste af os, har det ændret sig. Vores arbejdspladser er rykket indenfor. Vi sidder foran en skærm i kunstig belysning det meste af dagen. Hvad mon det betyder for vores sundhed? Vi ved det faktisk ikke helt. Men der kommer mere og mere forskning, som underbygger det, vi allerede godt ved. Det er godt for os, at være i naturen. Vi får det bedre derude.

Hvad betyder naturen for os, når vi oplever stress?

Blot udsigt til natur kan lindre stress på få minutter. Vi oplever, at vores humør bliver bedre. Fysiologisk kan det måles ved, at blodtrykket falder og hjertet slår langsommere. Naturen virker for os, når vi oplever stress – fordi vi oplever den som et trygt rum, hvor vi kan slappe af og give slip. Det mener Roger S. Ulrich, professor i arkitektur ved Aalborg Universitet og professor i Healthcare Facilities Design ved Texas A&M University.

Ulrich har fremsat en teori om naturens stressreducerende virkning. Bestemte landskaber og naturtyper har været fremmende for vores overlevelse. Disse landskaber virker beroligende og kan dæmpe negative tanker, uden at vi nødvendigvis er bevidste om det. Landskaber med udsyn, nærhed til søer og vandløb og varieret vegetation har givet adgang til føde og beskyttelse.[i]

Roger S. Ulrich var en af de første til at lave egentlig forskning om naturens betydning for sundheden på hospitaler. I sit første studie fulgte han en gruppe patienter, der var indlagt efter en operation i galdeblæren. Han opdagede, at patienter med udsigt til træer havde kortere indlæggelsestid,  færre og mindre komplikationer efter operationen, og mindre behov for smertestillende medicin sammenlignet med de patienter, som kun havde udsigt til en bygning fra deres vindue (Ulrich, 1984)[ii].

I et senere eksperiment gav han patienter indlagt efter en hjerteoperation mulighed for at se på billeder af enten natur (vand og træer) eller abstrakt kunst. En kontrolgruppe fik ingen billeder. Forsøget viste at den gruppe patienter, som så på fotos af natur, oplevede mindre angst og havde et mindre behov for smertestillende medicin sammenlignet med de to andre grupper (Ulrich, Lunden og Eltinge, 1993)[iii]. Roger S. Ulrich har derfor gjort det til sit livsværk at bringe mere natur ind på hospitalerne. Han anbefaler haver eller atrium med træer, vand og naturlyde, akvarium i venteværelset og billeder af natur på væggene til gavn for både patienter, pårørende og ansatte.

Nyere studier finder også sammenhænge mellem ophold i naturen og lavere niveauer af fysiologisk stress. Et japansk studie fra 2009 placerede en gruppe personer i henholdsvis en skov og et bymiljø og målte niveauet af kortisol, blodtryk og puls hos deltagerne på stedet. Kortisolniveau, blodtryk og puls nåede signifikant lavere niveauer hos deltagere efter bare 15 minutter i skoven sammenlignet med bymiljøet[iv]

Der er stadig en masse, vi ikke ved. Hvor længe skal man for eksempel være i naturen for at få den bedste effekt? Hvilke naturtyper virker mest stressreducerende? Har det betydning, hvilken slags natur, vi er vokset op med?  Det kan også være svært at sige noget sammenfattende om studiernes resultater – blandt andet fordi naturtyperne i studierne er forskellige.

Selvom meget endnu ikke er undersøgt, eller kun undersøgt sparsomt, ved vi nok til at sige, at det er gavnligt for os at være i naturen. Sandsynligvis har naturen også en forebyggende og måske ligefrem helbredende effekt på stress.

Men hvordan får du mere natur i din dagligdag?

Hvis du bor med natur i baghaven, kræver det ikke det store at komme derud. Men mange mennesker bor i byer. Parker kan afhjælpe naturmangelen, men indeholder sjældent de samme kvaliteter som den mere vilde natur. Alligevel har studier fundet gode effekter af ophold i parker eller sågar blot det at se på fotos af natur. Lidt har altså også ret.

Hvis du arbejder indendørs, kan du måske tage din pause ude? Ellers kig i det mindste op fra computeren indimellem og lad blikket glide ud af vinduet hvor du forhåbentlig har udsigt til noget grønt.

Tænk på naturen som en måde at sørge for balance i dit liv. Sørg for at komme derud. Vent ikke til du er helt udslidt. Tag ud i naturen allerede i dag!

Har du ikke natur lige i nærheden, kommer du måske forbi et naturområde på vej hjem fra arbejde eller studie. Måske kan du bruge 20 minutter på at gå en tur her eller sidde på en bænk, inden du fortsætter med dagens gøremål?

Hvordan virker naturen, når man først har fået stress?

Private og offentlige tilbud for stressramte rundt om i landet bruger naturen som rum for rekreation og terapi. I Terapihaven Nacadia er man i gang med et længerevarende studie af effekterne.

Naturbaseret terapi for stressramte

I Hørsholm har Københavns Universitet i 2011 anlagt terapihaven Nacadia. Et helt nyt studie herfra af stressramte viser, at deltagerne gennem forløbet blev bedre til at regulere sig selv i forhold til deres kropslige og mentale kræfter og behov. Den naturbaserede terapi består af individuelle samtaler, nærværsøvelser, haveaktiviter og egentid i haven sammen med hjemmearbejde. Forløbet strækker sig over 10 uger (3 gange ugentligt af 3 timer).

De tolv deltagere udviklede mestringsstrategier, som de kunne bruge i deres dagligdag. De følte sig trygge og skærmede, og oplevede, at miljøet i haven var støttende for forløbet. Haven var et sted, hvor de kunne føle sig frie for krav, og det betød, at deltagerne fik mod på at deltage i de forskellige naturbaserede terapiaktiviteter.

[i] Ulrich, R. S. (1983). Aesthetic and affective response to natural environment. Hum. Behav. Environ. Adv. Theor. Res. 6: 85-125.

[ii] Ulrich, R. S. (1984). View through a window may influence recovery from surgery. Science, 224: 42-421.

[iii] Ulrich, R. S., Lundén, O., & J. L. Eltinge (1993). “Effects of exposure to nature and abstract pictures on patients recovering from heart surgery.” Paper presented at the Thirty-Third Meeting of the Society for Psychophysiological Research, RottachEgern, Germany. Abstract in Psychophysiology, 30 (Supplement 1, 1993): 7.

[iv] Lee, J., B.J. Park, Y Tsunetsugu, et al. (2009). Restorative effects of viewing real forest landscapes, based on a comparison with urban landscapes. Scandinav. J. Forest Res24: 227-234

[i] Sidenius, U., Stigsdotter, U.K., Poulsen, D.V., & Bondas, T. (2017). I look at my own forest and fields in a different way”: the lived experience of nature-based therapy in a therapy garden when suffering from stress-related illness. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being 12: s1 http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/17482631.2017.1324700

Faktaboks

I Den Nationale Sundhedsprofil 2013 fra Statens Institut for Folkesundhed angiver over 20 procent af danskerne at opleve et højt stressniveau. Flere kvinder end mænd oplever stress. [i]

Hvad er stress:

I den psykologiske litteratur defineres stress som

“et bestemt forhold mellem personen og miljøet, som af personen vurderes som belastende eller overstigende hans eller hendes ressourcer og truende for hans eller hendes velbefindende " (min oversættelse)[ii]

Stress opstår i denne forståelse af samspillet mellem individ og omgivelser. Når vi oplever tab eller føler os udfordrede eller truede, vil vi forsøge at cope  med (mestre) situationen. Det kan vi gøre ved at forsøge at ændre på situationen eller ved at forholde os anderledes til den. Når en situation opleves belastende, og individet ikke oplever at have tilstrækkelige ressourcer til, og muligheder for at handle på, situationen, vil individet opleve stress. Stress hænger derfor i høj grad sammen med manglende oplevelse af kontrol over ens situation.

Fysiologiske reaktioner på stress:

Når vi oplever stress sker der en energimobilisering i organismen. Det er en normal og sund reaktion som gør os årvågne og parate til at kæmpe, flygte eller gemme os for faren. Men når vi oplever stress over længere tid kan det forhøjede blodtryk føre til åreforkalkninger. Samtidig bliver organismens naturlige regenerationsevne nedsat og vi får sværere ved at bekæmpe infektioner.

Læs mere om fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn på stress her:  http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_22_stress.pdf

Stressindsatser er ofte rettet mod at styrke individets ressourcer eller måder at cope på, frem for at se på det miljø individet befinder sig i.[iii] For en tilstrækkelig indsats mod stressrelaterede tilstande vil der være behov for at se på både individets strategier og det miljø individet er en del af. Det vil derfor ofte ikke skabe tilstrækkelige forandringer kun at arbejde med stress på individplan.

[i] http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Hojt%20stressniveau&reportPath=/Danskernes_sundhed/

[ii] Lazarus R. S. & Folkman S. (1984, s. 19). Stress, Appraisal and Coping. New York: Springer

[iii] http://www.si-folkesundhed.dk/upload/stress_m_forside_001.pdf

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *